Hvidstengruppen, en af besættelsestidens berømteste illegale grupper var kernejysk.
Hvidstengruppen var en af Europas mest effektive grupper af modtagelse af våben og sprængstoffer, samt SOE agenter, der blev kasten ned fra engelske fly. Gruppens arbejde var livsvigtigt for hele den danske modstandsbevægelse, og var forbundet med stor fare, da både tyske patruljer og fly var på jagt efter dem, så snart de opdagede de engelske maskiner.
Gruppen lever i eftertidens minde med en næsten mytisk glans. Det skyldes, at henrettelserne ramte en enkelt familie og en lille lokalbefolkning usædvanlig hårdt men nok også, at gruppens medlemmer fremtrådte som udtryk for en stærk og sej urdansk oprindelighed. Det var almindelige folk, der tog en beslutning om at kæmpe for friheden. Det er med andre ord ikke en traditionel krigs- eller modstandsbevægelse film.
Vi kommer til at opleve, hvordan Hvidstengruppen har følt det, da de blev anholdt, dømt og den lange ventetid i fængslet og afskeden med deres familier. Det er en meget stærk menneskelig historie, som vil ramme mange generationer.