Den Sjette Sans

CDON
(over 3 dages levering)
Psykologen Dr. Malcolm Crowe (Bruce Willis) har netop modtaget en fornem pris for sit arbejde med kriseramte børn og fejrer begivenheden med sin kone, Anna (Williams). Pludselig trænger en af hans tidligere patienter, Vincent (Wahlberg), ind i huset og anklager højrystet Crowe for at have fejlbehandlet ham mange år tidligere. Han trækker en pistol, skyder Crowe i maven og derefter sig selv. Crowe overlever med nød og næppe mordforsøget. Flere måneder senere er skudsåret helet, men psykisk er han blevet en skygge af sit tidligere så skråsikre jeg. Desuden er hans ægteskab begyndt at knage i fugerne.

Han begynder forsigtigt at arbejde igen, og starter stille og roligt med en ny patient, den 9-årige Cole Sear (Haley Joel Osment), der bor alene med sin mor, Lynn (Toni Collette). Den spinkle, blege drengs problemer minder en smule om de symptomer, der i sin tid gjorde sig gældende hos Vincent, og Crowe finder den gamle sag frem for ikke at begå de samme fejl én gang til. Cole lider af depressioner, men grundene til hans sygdom er ikke så umiddelbare, som det kan lyde. Det er hævet over enhver tvivl, at den lille mismodige dreng er udsat for noget usædvanligt, og Crowe begynder at følge ham nøje for at komme nærmere en løsning af sygdommen.

Lidt efter lidt kommer de to ind på livet af hinanden, og tilliden til den voksne mand får til sidst drengen til at indrømme, hvad det er, der skræmmer ham så meget: Han ser døde mennesker overalt! Døde mennesker, ofte med de frygtelige skader, der ledte til deres endeligt, går rundt på gader og stræder som om intet var hændt - siger Cole. Crowe tror ham ikke, men accepterer forklaringen som en del af drengens psykiske problemer. Men det forklarer stadig ikke de usædvanlige evner, som drengen tilsyneladende også besidder. Hvad nu, hvis er er noget om hans påståede syner? Crowe begynder til trods for sin indledningsvise mistro at få fornemmelsen af, at der muligvis er noget om den lille drengs levende, vågne mareridt..

For hvis Cole vitterligt taler sandt, er det vel ikke så mærkeligt, at han en gang imellem kan virke lidt ukoncentreret. Selv almindelige voksne mennesker ville blive skræmt halvt til døde af et sådant syn og lille Cole er kun 9 år gammel..

Men hvorfor kan han se de døde? Hvad vil de ham? Og hvordan kan Crowe hjælpe ham? Svarene er der, men de kommer fra en højst uventet kant!

Instruktør
M. Night Shyamalan

Skuespillere
Bruce Willis
Toni Collette
Olivia Williams
Haley Joel Osment
Forhandler Levering Gebyr Fragt Varens pris Total pris  
Maks 4 d. 0,00 kr 29,00 kr 59,00 kr 88,00 kr Til butik
Prisudvikling for bedste pris uden fragt