”Dumbo” er blevet restaureret og kommer nu på Blu-ray
onsdag 3.3.10
- Af Redaktionen/Disney
Disneys hjertevarme Oscar-vinder udkommer nu i en flot 70 års jubilæumsudgave.
”Dumbo” så dagens lys i 1941 og nu, næsten 70 år senere, udgives Disneys charmerende og gribende tegnefilm for første gang på Blu-ray.
”Dumbo” har gennemgået en meget kompliceret restaureringsproces, der har taget længere tid end det oprindeligt tog Disney-studiet at kreere filmen.
”Dumbo” udgives på Disney Blu-ray og Disney DVD den 16. marts.
”Dumbo” er baseret på en novelle af Helen Aberson og Harold Pearl og handler om en lille babyelefant, der på grund af sine gigantiske ører bliver til grin i hele cirkusset. De andre cirkuselefanter driller ham og omdøber ham fra Jumbo til Dumbo. Heldigvis har Dumbo sin mor, som er den han elsker allermest i hele verden og det er gengældt.
En dag bliver Dumbo drillet af en ond dreng og da hans mor forsvarer ham, tror cirkusdirektøren at hun er blevet gal. Hun sættes derfor i lænker og bliver låst inde i cirkusvognen. Da Dumbo derefter snubler i ørerne og ødelægger et akrobatnummer, bliver han frosset helt ude i cirkusset.
Heldigvis får Dumbo lige pludselig en uventet ven i den meget snakkende cirkusmus Timothy, der vil gøre alt for at hjælpe sin ven og give ham selvtilliden tilbage. Og det lykkes minsandten Timothy med hiv og sving, da han opdager at Dumbos kæmpeører ikke bare er i vejen, men at han takket være dem, kan flyve!
Filmen vandt en Oscar i 1942 for Bedste Originalmusik.
Kort produktionstid
Det tog kun et år for Disney-studiet at producere Dumbo, i modsætning til de tidligere tegnefilm i spillefilmslængde (”Snehvide”, ”Pinocchio” og ”Fantasia”), der krævede tre-fire års produktionstid.
Der var flere faktorer som spillede ind: Dels er originalhistorien meget enkel, så det krævede mindre tid at udvikle den til filmen, og dels var animationsteamet så entusiastiske, at de arbejdede meget over og fik to til tre gange mere materiale færdigt om ugen sammenlignet med de tre første film.
Under færdiggørelsen af tidligere Disney-film havde animationsteamet også store produktionstekniske problemer de skulle løse undervejs. Med ”Dumbo” var det anderledes, animatorerne havde lært af tidligere fejltagelser og arbejdede i et jævnt tempo.
Lang og nøjsom restaureringsproces
Frem til midten af 50’erne blev alle 35 mm film produceret på såkaldt ’nitratfilm’, dvs. cellulosenitrat, som er både brandfarligt, skørt og nedbrydes hurtigt.
I kongresbibliotekets filmarkiv i Washington fandtes en 70 år gammel negativ nitratkopi af ”Dumbo”. Filmen blev fragtet til Disney i Californien i en kølebil. Restaureringsprocessen begyndte med, at man scannede hvert enkelt filmbillede og derefter begyndte et halvt års granskning, hvor man gennemgik filmen billede for billede.
Originalfilmen var fuld af snavs og fugt, og desuden var fænomenet ’paint crawl’ hvor farven flyder ud på cellen, opstået og kunne ses gennem hele filmen. Det er almindeligt på store farvelagte områder, i ”Dumbos” tilfælde er det specielt tydeligt på elefanterne.
Et andet problem var revner i originalen. ”Dumbo” blev lavet under krigen og der var brister på visse produkter og rationering på andre. For at spare genbrugte animatorerne mange af cellerne efter de havde fotograferet dem. Når fotoet var godkendt så vaskede de helt enkelt farven af og revner opstod i det skrøbelige materiale.
Restaureringsmedarbejderne korrigerede alle skaderne pixel for pixel.
Lyden er naturligvis også digitalt restaureret og på ”Dumbo” findes både 7.1 og 5.1-lyd.
DVD eller Blu-Ray? Med Disney Blu-ray Combo Pack behøver du ikke vælge
HD formatet Blu-ray vokster hurtigt, og mange har nu både Blu-ray- og DVD-afspillere. Måske har man en Blu-ray-afspiller i stuen og en DVD-afspiller i sommerhuset eller i et af børnenes værelser. Der er også mange der endnu ikke har investeret i en Blu-ray-afspiller, men påtænker at gøre det.
Nu behøver du ikke længere vælge, om du skal købe film i Blu-ray format eller DVD, for sidste år lancerede Walt Disney Studios Home Entertainment Blu-ray Combo Pack, hvor man får filmen både på Blu-ray og DVD ved køb af Blu-ray-udgaven.
Disneys ”Dumbo” udgives på Disney DVD og Disney Blu-ray Combo Pack den 16. marts.