Anmeldelse

Niels Malmros Boks (9 disc)

17. feb 2010
- af Bo Brinch - Filmz.dk

Nils Malmros står i dag som en af Danmarks mest velrenomerede instruktører gennem tiderne.

Det Malmroske Danmark
Det var jo åbenlyst, at den måtte komme på et tidspunkt. Nils Malmros står i dag som en af Danmarks mest velrenomerede instruktører gennem tiderne, og med et bagkatalog på ikke mindre end ti film, hvoraf de ni er at finde på denne udgivelse, er det kun passende at få samlet værkerne i én boks, så filmelskere landet over kan danne sig et overblik over det Malmroske Danmark.

Som titlen afslører, handler "Lars Ole 5.C" (1973) om Lars Ole og hans omgangskreds. Historien udspiller sig i den periode af børnenes liv, hvor legekammeraterne for alvor opdeles i grupperinger og kliker. Således befinder Lars Ole sig imellem ungerne fra Louisegården, hvor han selv bor, og "de andre".

Dette er Malmros' gennembrud. Det står klart, at instruktøren endnu ikke er blevet komfortabel med de forskellige filmiske virkemidler. Man bliver let i tvivl om, hvad det egentlig er, han prøver at fortælle. Personinstruktionen, som ellers er en af Malmros' klare forcer, er langt fra på samme niveau som i hans senere film, og børnene fremstår en smule kantede og nogle gange næsten malplacerede foran kameraet.

Med "Drenge" (1977) har Malmros tydeligvis fået lidt flere penge mellem hænderne. Han portrætterer drengen Ole, som i en alder af fem år får sin første, rigtige ven efter altid blot at have været den påhængende lillebror.

Historien tager et spring til Oles gymnasietid og senere til universitetet, hvor der bruges store mængder tid på at pleje kærligheden.

Filmen tematiserer drenges udforskning af deres egen seksualitet, som for den femårige Ole foregår sammen med vennen Kresten. I den alder er der meget fokus på bare røve og frække ord, og man må respektere Malmros for at tage emnet op på en så frisindet måde, som han gør det i "Drenge" - en sådan film ville være svær at lave i dag uden en god portion skulen.

Malmros' stil begynder for alvor at tage form med denne film. Filmsproget er blevet mere modent, og billederne oser af Malmros. Også skuespillet begynder at ligne det, mange især kender fra "Kundskabens træ" med påtrængende århusiansk dialekt og ærlig åbenhed.