Harry Potter og Halvblodsprinsen Blu-ray cover

Nyhed

Se "Harry Potter og halvblodsprinsen" sammen med Harry Potter

21. okt 2009
- af Redaktionen

Den 12. december kan du se filmen på Blu-ray med Daniel Radcliffe, som spiller Harry, og instruktøren David Yates.

Hvis du køber Blu-ray udgaven af "Harry Potter og halvblodsprinsen", kan du opleve den første verdensomspændende Live Community Screening (LCS) nogensinde.

Live screeningen vil foregå den 12. december 2009 live fra London kl. 19.00 (dansk tid), og den er kun for ejere af "Harry Potter og Halvblodsprinsen" Blu-ray disc.

Det specielle ved live screeningen er, at Daniel Radcliffe og instruktør David Yates er tilstede i London og vil besvare dine spørgsmål i løbet af screeningen.
 
Live screeningen giver BD-Live Blu-ray brugere mulighed for at se filmen simultant med Daniel Radcliffe og instruktør David Yates og høre en interaktiv Q&A, hvor fans direkte fra deres egne hjem, kan stille spørgsmål om filmen direkte til Daniel og David.

“Jeg ser virkelig frem til denne Live Community Screening af "Harry Potter og Halvblodsprinsen" og er spændt på at tale direkte til filmens fans omkring mine oplevelser samt besvare deres spørgsmål,” sagde Daniel Radcliffe. ”Det er en fantastisk måde for fans, og for de, som har været direkte involveret i at lave filmen, at dele meninger og idéer.”

Instruktør David Yates: ”Det er en kolossal ære at blive inviteret til at være vært ved den første verdensomspændende Live Community Screening og få mulighed for at tale direkte med fans på hele kloden. Jeg ser frem til at sætte mig ind i de tanker og meninger, som fans har støttet os med så loyalt og passioneret gennem årene — uden dem ville filmene ikke være blevet den succes, som de er.”

Warner Bros. BD-Live er en interaktiv feature eksklusivt til Blu-ray formatet som tillader brugere at opleve en variation af eksklusive interaktive features. Ud over muligheden for at deltage i den verdensomspændende LCS, vil andet spændende BD-Live indhold til Harry Potter og Halvblodsprinsen omfatte:

• De første optagelser fra "Harry Potter og Dødsregalierne" - et eksklusivt kig på det sidste kapitel.
• En eksklusiv introduktion til den kommende "Harry Potter Ultimate Editions" af Daniel Radcliffe.
• My Commentary — fans har mulighed for indsætte bruger-genereret billede-i-billede kommentarspor gennem filmen og dele det med venner og andre BD-Live community deltagere.
• Live Community Screenings — tillader brugere at sende invitationer og have en virtuel screening med venner og familie, mens de chatter gennem BD-Live platformen.
• Facebook Connect — tillader brugere at interagere med deres Facebook venner og opdatere deres Facebook status, mens de er i BD-Live og invitere deres Facebook venner til Live Community screenings.

Warner Bros. BD-Live community deltagere, som har registreret sig og tilmeldt sig "Harry Potter og Halvblodsprinsen" LCS vil pr. e-mail modtage en invitation til at deltage i eventet.

De første 100.000 tilmeldte vil være sikret en plads til screeningen.
Warner Bros. BD-Live registrerede brugere som ejer en "Harry Potter og Halvblodsprinsen" Blu-ray disc samt har tilmeldt sig BD-Live LCS eventet, vil være i stand til at indsætte discen, forbinde sig til Warner Bros. BD-Live og logge ind på LCS på dette specifikke tidspunkt og deltage i dette banebrydende eksklusive event.

BD-Live er kun tilgængeligt via en Blu-ray disc, der afspilles på en Blu-ray afspiller med BD Live funktion (herunder også en PlayStation®3). Blu-ray afspilleren skal være tilsluttet internettet.

Releasedato i Danmark: 17. november 2009

 


Leveret af Filmtrailer.com