Samsung Cinema Screen

Samsung vil have biografer til at udskifte projektorer med LED-skærme

6. apr 2017
- af Rasmus Larsen - Flatpanels.dk

Samsungs ”Cinema Screen” bruger LED-teknologi til at levere billeder i 4K DCI og HDR (High Dynamic Range). Det er dog ikke skærme til hjemmebrug, men i stedet en satsning om at få en fod indenfor i biograferne.

4K HDR i biografen
I takt med at stue-TV billedteknisk er ved at overhale biografprojektorer, søger biograferne mod mere avancerede løsninger, herunder laserprojektion.

Samsung mener, at de har et alternativ til projektionsteknologi; helt konkret LED.

- ”The 34 foot Samsung Cinema Screen easily accommodates modern theater dimensions. In addition to delivering LED picture quality at 4K (4,096 x 2,160) resolution, the screen also exceeds the highly-esteemed DCI specifications used to ensure a uniform and high level of technical performance, reliability, and quality in digital cinema,” siger Samsung.

34 fod svarer til 10,36 meter. Det typiske biograflærred svinger i størrelse fra 30 til 90 fod, men der findes også mindre og større formater.

For at være helt klar i spyttet, så er der her tale om ægte LED-skærme, og altså ikke de LCD-TV, som Samsung har yndet at sælge som ”LED-TV” i en årrække.

Samsung vil i år begynde at referere til LCD-TV som ”QLED”. Du er undskyldt, hvis du er forvirret, men årsagen til, at man hidtil kun har brugt LED-skærmteknologi til storskærme og bannerreklamer er, at de fysiske pixels er relativt store.

Læs også: 3D i biografen uden briller

Samsung har tilsyneladende gjort dem små nok til at fungere i biografen, men stue-TV er naturligvis markant mindre. En ny skærmteknologi kaldet microLED lover at øge pixeltætheden markant.

 

-->