Lykken er lunefuld
Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: Mike Leigh er en troldmand. Nej, han kan hverken fremtrylle flammer fra håndfladerne eller tøjle flyvende kæmpeugler (i så fald er jeg mildest talt misinformeret), men den 68-årige instruktør har en unik evne til at forvandle hverdagens monotoni til gribende drama.
Hvor de fleste filmmagere har travlt med at transportere os til andre verdener, der fluks ryger i glemmebogen, er Leigh mere optaget af at få os til at standse op og beundre den verden, vi vitterligt befinder os i. Sjældent har Leigh fået os til at beundre den mere end i "Another Year".
"Another Year" udkommer herhjemme på DVD og Blu-ray, mens de danske biografsale vrimler med krigeriske megarobotter, computerskabte pandaer og plørede pirater, så Leighs seneste film kunne ikke skille sig mere ud fra tidens biografkost.
Det er en langsom (men aldrig langsommelig) affære, som er blottet for action, eksotiske locations og dramatiske drejninger. I lange perioder sker der ikke særlig meget, og i langt de fleste scener overværer vi blot samtalerne mellem historiens få figurer, og selv når personerne taler sammen, er de sjældent højrøstede. Sagt med andre ord: "Another Year" er Michael Bays inkarnerede mareridt.
Umiddelbart lyder "Another Year" måske nok som kuren mod søvnløshed, men i virkeligheden er det en af årets mest gribende film – dens 131 minutter flyver forbi. Hvert eneste medlem af Leighs enestående ensemble lever sig så meget ind i sin rolle, at man ikke spekulerer over, at man betragter flere af Storbritanniens bedste skuespillere i aktion, før rulleteksterne minder os om det.
Leigh har altid været ferm til at skildre vores verden på en nøgtern facon, der nærmest er helt hypnotiserende, fordi autenticiteten er så slående. Du behøver altså ikke være iklædt 3D-briller for at blive suget fuldstændig ind i denne films tredimensionelle univers.